» Nyheder » Påskeåbent på planetariet
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 21
Luft: 7,5°
Vand: 3,6°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

14. april 2014, kl. 16:11

Påskeåbent på planetariet

I skolernes påskeferie kan hele familien blive lidt klogere på verdensrummet. På Orion Planetarium bringer man nemlig astronomien ned i børnehøjde i nogle af påskens helligdage.

Her kan man f.eks. høre om de beskeder, som forskerne sender fra Jorden og ud i Universet, og alle inviteres til at fremstille en rumflaskepost, som kan indeholde lige dét, man selv synes er vigtigst at fortælle om Jorden. Man kan også få noget at vide om, hvordan planeten Mars ser ud, og der bliver mulighed for at lave eksperimenter med "Marsmateriale".

Men det er også vigtigt at kunne finde rundt på stjernehimlen, og i workshoppen kan man lære at bruge et stjernekort, fremstille et ur, som kan bruges om natten og lære nogle af stjernebillederne at kende.

Astronomi i børnehøjde finder sted Skærtorsdag den 17. april og Langfredag den 18. april fra kl. 12.00 - 16.00.

Man kan selvfølgelig høre om stjerner og planeter hele ugen for i kuppelsalen vises der fem forskellige planetarieforestillinger i løbet af dagen, med efterfølgende fremvisning af den aktuelle nattehimmel. Information om forestillinger og deres spilletidspunkter findes på hjemmesiden www.orionplanetarium.dk.

Skærtorsdag aften fra kl. 20.00 - 22.00 vil der være åbent i observatoriet ved klart vejr, så man selv har mulighed for at se nogle af forårets himmelobjekter med stor forstørrelse. Det drejer ser især om de to planeter, Mars og Jupiter, som begge er rigtigt flotte at se lige nu.

For de mere påske-fjollede kan man i planetariets Teknotek også opleve en serie af forsøg med æg. Se om æg kan flyde. Hvordan du kender forskel på et kogt og råt æg? Og hvordan ser et råt æg uden skal mon ud? Der bliver også lavet forsøg med, om et æg kan koges i en mikrobølgeovn.

Ægstreme forsøg kan opleves fra på lørdag og frem til 2. Påskedag kl. 12.30, 13.30 og 14.30.

Der er åbent på Orion Planetarium hele påsken, alle dage fra kl. 10.30 - 16.30, samt Skærtorsdag den 17. april kl. 20.00 - 22.00.

Ægstreme forsøg: Eksempel på hvordan et kogt æg kan proppes i en flaske, hvis man tænker sig godt om.
Ægstreme forsøg: Eksempel på hvordan et kogt æg kan proppes i en flaske, hvis man tænker sig godt om.

Kilde: Orion Planetarium


Kommende aktiviteter

18/04: Sjov Motion Sp...
22/04: BANKO
23/04: Sjov Motion Vo...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer sÃ...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...
21/01: Barnepige

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]