» Nyheder » På vej - til Miklagård
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 17
Luft: 10,5°
Vand: 8,0°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

24. juni 2014, kl. 13:53

På vej - til Miklagård

Vilde vikinger, fagre skjoldmøer, aser og trælle - alle var de samlet til alledagen på Jels Vikingespil, hvor årets aktører satte hinanden i stævne som startskud til endnu en festlig fremførelse af et festfyrværkeri i Mjølners tegn.

Ja, det er Jels Vikingespil vi taler om. På en solkysset lørdag sattes der fletninger i skæggene, sværd og skjolde blev pudset og replikker indøvet gennem de mørke vinteraftener prøvet af. Gamle venner genså højlydt hinanden, og nye venner blev budt hjerteligt til.

Høvdingen, eller instruktøren om man absolut vil, bød velkommen og fik samling på sine uregerlige tropper, Valhal koret stemmede i med vise og sang, og Valhaltorvet er begyndt at ligne det sædvanlige gedemarked (det vides ikke om der er geder til salg i år).

Klæder, våben og andre ting er lagt klar, og mjøden flyder lystigt i humlehytten, hvor sult og tørst kan stilles for både kriger, mø og træl. Guderne ser i sandhed i nåde til spillene, selv Balder er troppet op og har sikret at der er lys over festivitasen.

Så nu begynder sommeren - der glædes sig i hus og lade, og vikingerne i Jels ser frem til mange gode timer sammen med et levende publikum.

I år spiller vikingerne forestillingen "Ormehul til Miklagård". Der er premiere på forestillingen fredag den 4. juli og der spilles til søndag den 20. juli. Søndag den 6. juli er der eftermiddagsforestilling kl. 16.00, og søndag den 13. juli er der ingen forestilling.

Du kan købe dine billetter til Jels Vikingespil på www.jelsvikingespil.dk.

Vikingerne nyder det fine vejr under prøverne.
Vikingerne nyder det fine vejr under prøverne.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]