» Nyheder » Drømmestart til Jels-vikinger
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 19
Luft: 10,6°
Vand: 7,7°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

5. juli 2016, kl. 09:38

Drømmestart til Jels-vikinger

Jels Vikingespil, som havde premiere i fredags, har fået en forrygende start. Årets jubilæumsforestilling om den mægtige Starkad, bliver af flere anmeldere rost til skyerne - både hvad angår det tekniske, men også skuespillerne får mange roser med på vejen.

I år opføres Jels Vikingespil for 40. gang på den smukke friluftsscene ved Jels Nedersø. Status efter de fire første spilledage er at mere end 4.400 gæster allerede har overværet årets forestilling, og det er Jels-vikingerne meget tilfredse med.

"Med den flotte start vi har fået og med et blik på det nuværende billetsalg, så håber og tror vi på, at vi kommer over 18.000 tilskuere. Men det kunne da være rigtig sjovt, hvis vi her i jubilæumsåret kom helt op på 20.000 tilskuere", fortæller en tydeligt glad formand for Jels Vikingespil Janus Lynggaard.

Ros fra anmelderne
Flere lokale og regionale aviser har i de seneste dage bragt anmeldelser fra forpremieren, og der er masser af ros til de frivillige aktører fra Jels Vikingespil.

"Vikingespillet i Jels når i årets forestilling Starkad nye tekniske højder. Lydtapeter med musik, der bare spiller med, og små klip i slowmotion gør en fantastisk forskel i en kompliceret historie, hvor man skal holde tungen lige i munden", indleder JydskeVestkysten deres anmeldelse. Avisen giver i øvrigt stykket 5 ud af 6 stjerner.

Blandt de mange gæster til forpremieren havde Jels Vikingespil besøg af Familien Andersen fra Tinglev og Familien Hansgaard fra Als, som havde meldt sig under fanerne som familieanmeldere på årets forestilling. De to familier gav forestillingen henholdsvis 5 og 4½ vikingehjelme ud af 5 mulige. Begge familier opsummerede stykket med ord som: Fantastisk, gribende, smukt, dygtige skuespillere og gode kampscener.

Billetsalget er i fuld gang, så hvis man vil sikre sig nogle af de bedste pladser, så er det nu billetterne skal bestilles på www.jelsvikingespil.dk.

Jels Vikingespils 40-års jubilæumsforestilling "Starkad" opføres hver aften kl. 20 frem til den 17. juli, undtaget søndag den 10. juli, hvor vikingerne tager en velfortjent pause.

Jels-vikingerne har fået en drømmestart på årets 40 års jubilæumsforestilling om den mægtige Starkad.
Jels-vikingerne har fået en drømmestart på årets 40 års jubilæumsforestilling om den mægtige Starkad.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]