» Nyheder » Jubilæumssucces hos Jels-vikingerne
Del side:
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 03
Luft: 7,5°
Vand: 3,6°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

22. juli 2016, kl. 15:15

Jubilæumssucces hos Jels-vikingerne

Omend vikingerne knapt nåede målsætningen om 20.000 gæster til jubilæumsforestilling om den mægtige Starkad, så er der kun smil og stolthed at spore når der skal gøres status over det 40. år med vikingespil i Jels.

Støvet efter den sidste forestilling har knapt lagt sig, men der kan i omegnen af Jels ikke herske nogen tvivl om at vikingerne med deres 40-års jubilæumsforestilling har ramt den helt rigtige kombination af drama, spænding og romantik i deres fortælling om den mægtige Starkad. Hele 19.368 gæster har i 2016 overværet forestillingen på den smukke friluftsscene ved søen.

Gode anmeldelser
Allerede fra start har forestillingen "Starkad" høstet mange stjerner og rosende ord i pressen og blandt publikum, hvor både historien, opsætningen og skuespillerne er blevet rost til skyerne.
De mange gode anmeldelser har, ifølge vikingernes formand, stor betydning, når udbuddet af sommeroplevelser skal koges ind og realiseres. Ikke mindst på vikingespillets Facebook-side hvor publikum på alle tider af døgnet kan søge information, oplever man at anmeldelserne er udslagsgivende for familiernes valg.

Vejret spiller en afgørende rolle
At vikingerne, trods gode anmeldelser, så alligevel knapt når målet om 20.000 gæster til årets forestilling, kan ifølge formanden tilskrives det meget ustadige sommervejr.

"Med en gennemsnitstemperatur på blot 15 grader, hele 9 nedbørsdage og blot 65 solskinstimer fordelt over de 17 spilledage, kan det være svært at lokke gæsterne ud fra de varme stuer, til teater under åben himmel", fortæller formand Janus Lynggaard. "Men når det er sagt, har vi i år øget besøgstallet med mere end 2.500 gæster i forhold til 2015 forestillingen, og de sidste fire forestillinger var stort set udsolgte, så desværre var nogle gæster også for sent ude i år".

Næste års forestilling
Selvom man kun knap har afsluttet jubilæumssæson, har bestyrelsen allerede godt gang i planerne for næste års vikingespil. David Owe tager endnu et år i instruktørstolen, og skal med sikker hånd lede vikingerne igennem et nyt og spændende manuskript af forfatter Thomas Howalt.

"Det endelige manuskript er endnu ikke færdigskrevet, men vi ved at vi fortsætter den gode gamle vikingestil, som har hersket på friluftscenen de seneste to år", fortæller formand Janus Lynggaard.

Gæsterne kan således også næste år forvente masser af kærlighed, dramatik, og kampe på liv og død på den smukke friluftscene i Jels, når vikingerne fra fredag d. 30. juni 2017 blænder op med forestillingen "Thor, hammer og kærlighed". Billetsalget starter 1. december 2016.

Fortællingen om den mægtige Starkad ramte den helt rigtige kombination af drama, spænding og romantik. Foto: Frank Cilius, Jels Vikingespil.
Fortællingen om den mægtige Starkad ramte den helt rigtige kombination af drama, spænding og romantik. Foto: Frank Cilius, Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

22/04: BANKO
23/04: Sjov Motion Vo...
26/04: Jels Genbrug

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer sÃ...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]