|
12. september 2016, kl. 15:57
Nye golf-mestre fundet
I går blev det årlige Jels-mesterskab i golf - jels.dk Invitational - afgjort. 22 lokale golfere dystede i det flotte september vejr om titlen i henholdsvis en dame- og herrerække.
I damerække var der spænding om resultatet da både Birte Rasmussen og Pia Mortensen havde lavet 33 point. Vinderen blev Birte Rasmussen da hun har et lavere handicap end Pia Mortensen. På tredjepladsen kom Ulla Sørensen ind med 30 point.
I herrerækken vandt Kim Lindhardt med 35 point - et point mere end Jørgen Schultz og Uffe Rasmussen, som kom ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Der var også indlagt nogle små konkurrencer undervejs i matchen og her blev resultatet som følger:
Tættest på flaget på hul 4: Birte Rasmussen (1,92 meter)
Tættest på flaget på hul 6: Jørgen Schultz (2,99 meter)
Tættest på flaget på hul 8 (i 2. slag): Ulla Sørensen (4,92 meter)
Tættest på flaget på hul 10: Jørgen Schultz (6,71 meter)
Tættest på flaget på hul 14: Patrick Kryger Retz (10,41 meter)
Arrangørerne vil gerne takke de lokale sponsorer som gjorde det muligt at afholde turneringen: Birte & Henning Laugesen, Danske Bank, EDC mæglerne i Vamdrup, Fiberline, Fodplejeklinikken Annika, Golfshoppen i Royal Oak, Ingemarie & Kjeld Kryger Sørensen, Jels Blikkenslagerfirma, Jels Motel & Sportscenter, KIWI Jels, Lastein Interiør, Mariannes Blomster & Gaveshop, PN Maskiner A/S, Pro-Plan Interaktiv A/S, Royal Oak A/S, Royal Oak Café og Restaurant, SuperBrugsen, Tusindfryd og Weltz Massage.
|
|