» Nyheder » Julekoncert i kirken
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 13
Luft: 7,5°
Vand: 3,6°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

2. december 2016, kl. 09:24

Julekoncert i kirken

Lørdag den 10. december kl. 16.00 opfører Vor Frue Cantori fra Haderslev en julekoncert i Jels Kirke.

Vor Frue Cantori er Haderslev Domkirkes kammerkor. Koret blev oprettet af daværende domorganist og kantor Svend Prip i 1971. I 2011 overtog organist Henrik Skærbæk Jespersen ledelsen af koret. I november 2015 blev organist Juliane Ilgner Cantoriets leder for koret, der i dag tæller 36 medlemmer.

I årenes løb har koret opført en stor del af standardværkerne inden for den klassiske musiks litteratur for kor og orkester/orgel. I de senere år har koret især specialiseret sig i a cappella-musik fra forskellige stilperioder. Ud over talrige koncerter i Haderslev Domkirke medvirker Vor Frue Cantori ved særlige gudstjenester i domkirken (heraf flere med royal deltagelse og transmission) og giver årligt et antal koncerter rundt om i Danmark.

Af særlige opgaver og hæderspriser kan nævnes korets medvirken ved prinsesse Alexandra og Grev Jeffersons vielse i Gråsten Slotskirke, "Modersmålprisen" samt en række turnéer i ind- og udland. Koret har udgivet cd'en "Lad det klinge", der blev årets mest solgte klassiske jule-cd. Vor Frue Cantori har gennem årene samarbejdet med bl.a. Sønderjyllands Symfoniorkester, Filharmonisk Kor, Ensemble Zimmermann, Schleswigholsteinisches Sinfonieorchester og Den Jyske Operas Kor. En mindeværdig oplevelse fik koret, da det optrådte med den nu afdøde, verdenskendte bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP) og Ole Kock Hansen, hvis jazzarrangementer over danske folkeviser koret uropførte. Ligeledes bør nævnes opførelsen af Bachs Juleoratorium i eget regi under ledelse af Lars Ulrik Mortensen samt korets samarbejde med Slesviske Musikkorps og dir. Søren K. Hansen som et par af milepælene i korets historie.

Julekoncerten i Jels byder på et blandet repertoire, men dirigenten Juliane Ilgner har lovet at vi også kommer til at høre nogle danske julesalmer. Entréen er 100 kr., børn under 12 år ifølge med en voksen gratis.

Billetter kan købes hos Dagny Pedersen (tlf. 20 45 61 90 eller godagny@hotmail.com) eller hos SuperBrugsen i Jels. Evt. resterende billetter sælges fra kl. 15.00 ved indgangen til kirken.



Kilde: Jels Kirke


Kommende aktiviteter

22/04: BANKO
23/04: Sjov Motion Vo...
26/04: Jels Genbrug

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer sÃ...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]