» Nyheder » Vikingerne går til øllet
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 16
Luft: 15,9°
Vand: 8,3°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

30. juni 2017, kl. 12:10

Vikingerne går til øllet

Når man siger vikingespil, falder tankerne ofte på nogle ældre fordrukne mænd, der har drukket lidt for meget mjød. Sådan bliver det ikke i år hos Jels-vikingerne.

Jels Vikingespil har nemlig indgået en aftale med mikrobryggeriet Warwik, der har til huse i Varde. Warwik har brygget to specialøl særligt til Jels Vikingespil.

Den ene øl, med navnet Kraka, er en lys ale med hvede og hyldeblomst. Den er frisk og let - nærmest mousserende - og er vikingernes sommerøl med noter af frugt og en behagelig sød eftersmag. Den anden øl, med navnet Mimer, er en dobbeltbock med masser af fylde og noter af karamel og nødder. Den har en spændende kontrast mellem maltsødme og syrlighed. Det er vikingernes anbefaling til de kraftige kødretter, til de store gilder.

"Med Kraka og Mimer har vi lagt op til en ekstraordinær lokal værtsgave, med masser af smag og kraft, til sommerens mange fester", udtaler næstformand Erik F. Andersen og fortsætter: "...og vi pakker naturligvis gerne gaven pænt ind".

Specialøllene kan købes i SuperBrugsen i Jels, på Hotel Rødding, Evas Flora i Rødding samt i vikingernes egen souvenirbutik, Skjoldboden. Warwik støtter Jels Vikingespil med 2 kr. pr. solgt øl, uanset hvor øllene er købt.

Udover de to specialøl, er det naturligvis også muligt at købe flasker med mjød - og vikingespillets mangeårige samarbejdspartner, Fuglsang, sørger naturligvis for at der er masser af fadøl i hanerne i vikingernes festsal, Valhal.



Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]