» Nyheder » Jels Vikingerne søger fonde
Del side:
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 14
Luft: 13,1°
Vand: 15,0°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her
Afstemning

Er du involveret i frivilligt arbejde i Jels?


Ja

Nej

Nej, bor ikke i Jels




» Tidligere afstemninger

16. oktober 2017, kl. 10:15

Jels Vikingerne søger fonde

Til et ganske unikt projekt bruger Jels Vikingerne bl.a. vintermånederne på at søge fonde til fremstilling af 6 bronzelurer, designet med kendskab til de originale bronzelurers udseende og støbemetoder. Når vikingerne i mål med projektet, er planen at udvide holdet af lurblæsere, der traditionen tro hvert år blæser årets forestilling i gang.

Man kunne foranledige sig til at tro, at Jels Vikingerne var gået i vinterhi efter sommerens succes, med den bedst besøgte forestilling i mere end 30 år. Men da tager man grueligt fejl. Der er fortsat fuldt blus på vikingerne - og ud over de mange indledende forberedelser til næste års forestilling, så arbejder vikingerne i øjeblikket også med fondsansøgninger til et storstilet projekt om støbning af de 6 bronzelurer.

Der findes blot 56 originale bronzelurer fra vore forfædres tid, som er gravet op af jorden i og omkring Danmark. De blev for mere end 3.000 år siden fremstillet ved en kompliceret støbeproces, som man den dag i dag stadig har svært ved at forstå - tidens tekniske muligheder taget i betragtning.

Hvert år åbnes vikingernes forestilling af to lurblæsere der på autentisk vis blæser årets forestilling i gang. Indtil nu er dette foregået på messinglurer udlånt af FDF Vejle 1, men nu ønsker vikingerne altså deres egne lurer - og de skal være af bronze, så oplevelsen for både lurblæserne og publikum kommer så tæt på fortidens lyd som muligt.

Hvor det tidligere har været muligt at låne to lurer, håber vikingerne nu at udvide holdet. Samlet set søges fonde til ca. 200.000 kr., så vikingerne kan erhverve hele 6 bronzelurer.

“Vi har flere der gerne vil på scenen som lurblæsere, så opgaven går lidt på skift mellem de interesserede, så vi imødekommer alle”, fortæller afdelingsleder Kurt Videbæk.

Fondsarbejdet startede egentlig i foråret og vikingerne har allerede fået positive tilsagn fra flere fonde. Nordea har valgt at støtte projektet med 34.000 kr. og SE Vækstpulje har givet vikingerne tilsagn om et bidrag på hele 100.000 kr. Under afviklingen af årets forestilling har der været en naturlig pause i ansøgningsarbejdet, men nu er vikingerne altså igen trukket i arbejdstøjet, for at få indsamlet de sidste ca. 70.000 kr. til projektet.

“Vi håber meget at vi kan få sat gang i støbningen af de 6 bronzelurer snarest, så vi kan stille med et flot og stort hold af lurblæsere allerede til forestillingen, Ulvesommer, i 2018”, fortæller en spændt Kurt Videbæk.

Lurblæserne fra 2016. Foto: Frank Cilius.
Lurblæserne fra 2016. Foto: Frank Cilius.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

27/05: Pensionist Udf...
27/05: Spis Sammen
28/05: Motion i det fri

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/04: Ingolf Andersen
15/04: Bonderøvsbal
03/04: Skraldespande

» Flere debatter
Besøg Pro-Plan Interaktivs website her
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/05: Cykeltrailer
14/05: Mindre køleskab
09/05: iPhone 7 plus

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

18/05: 1 sal udlejes
28/04: Video til fest...
10/04: Hus søges

» Flere opslag
Copyright © 2002-2019 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]