» Nyheder » Seks nye bronzelurer til Jels Vikingerne
Del side:
Få nyhederne på mail
Tirsdag kl. 17
Luft: 6,6°
Vand: 3,5°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

7. juni 2018, kl. 08:50

Seks nye bronzelurer til Jels Vikingerne

Jels Vikingerne står klar til at udvide staben af lurblæsere til årets forestilling, Ulvesommer. Det seneste års arbejde med at søge fonde har båret frugt og seks autentiske bronzelurer har nu fundet vej til vikingerne i Jels.

Hvert år har man hos Jels Vikingerne åbnet forestillingen med to lurblæsere der på autentisk vis blæser årets forestilling i gang. Indtil nu er dette foregået på messinglurer udlånt af FDF Vejle 1, men nu har vikingerne altså fået deres egne lurer, af bronze, så oplevelsen for både lurblæsere og publikum kommer så tæt på fortidens lyd som muligt. Nordea valgte at støtte projektet med 34.000 kr. og SE Vækstpulje med 100.000 kr.

Med en oprustning til hele seks lurer bliver der naturligvis også brug for et par ekstra lurblæsere. Så skulle der sidde nogen derude, som kunne tænke sig at være en del af det fantastiske frivillige fællesskab som står bag Jels Vikingespil og som kunne tænke sig at prøve kræfter med at spille lur, så tøv ikke med at kontakte os.

"Man skal være mindst 15 år og så kan det være en fordel at have spillet messinginstrument før, men har du blot interessen, så skal vi hurtigt lære dig det", fortæller afdelingsleder Kurt Videbæk som kan kontaktes på telefon 28 86 20 45 for mere information.

Årets forestilling, Ulvesommer, handler om modsætninger, forbudt kærlighed og ulve. Forestillingen er skrevet og instrueret af Thomas Howalt, scenografien står Gunnar Wille for, og David Owe er tilbage i rollen som fægteinstruktør.

Forestillingen spiller fra den 6. til den 22. juli med undtagelse af søndag den 15. juli, hvor vikingerne holder en velfortjent fridag. Søndag den 8. juli er en eftermiddagsforestilling med start kl. 16.00, mens alle andre dage er kl. 20.00.

Kurt Videbæk med én af de nye bronzelurer. Foto: Jels Vikingespil.
Kurt Videbæk med én af de nye bronzelurer. Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

23/04: Sjov Motion Vo...
26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer sÃ...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]