» Nyheder » Vejen/Jels VM-vært for maraton kano og kajak i 2023
Del side:
Få nyhederne på mail
Onsdag kl. 14
Luft: 8,0°
Vand: 5,3°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her
Afstemning

Er du involveret i frivilligt arbejde i Jels?


Ja

Nej

Nej, bor ikke i Jels




» Tidligere afstemninger

15. marts 2019, kl. 13:29

Vejen/Jels VM-vært for maraton kano og kajak i 2023

Verdensmestre i maraton kano og kajak 2023 bliver kronet i Jels. Det er netop afgjort, at Vejen med Jels sø skal være vært for VM'et. Danmark vandt værtskabet foran fire stærke nationer Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Kina.

En buddelegation har i dag, fredag i Beijing, budt på og vundet VM i maraton kano og kajak 2023. Med en afgørende spurt satte det danske bud de øvrige fire kandidater til vægs og fik således tildelt mesterskabet af Det Internationale Kano og Kajakforbund.

Det danske bud spillede på et stærkt vikingetema og budskabet om, at det forventede antal deltagere og ledere vil kunne bo på Vejen Idrætscenter var et af de vindende elementer. En kompakt VM-by som en vikingehøjborg kommer til at skabe en helt særlig stemning.

"Vi er utroligt glade for at maraton VM 2023 kommer til Danmark. Vi har i Danmark en lang stolt maraton tradition og er en af de nationer der har skabt og formet kano kajak maraton sporten. Det bliver en fejring af den tradition. VM bliver også en fest for vores dygtige atleter - det er altid helt specielt at kunne optræde på hjemmebane med et hjemmepublikum i ryggen", siger Ole Tikjøb, formand for Dansk Kano og Kajak Forbund.

"VM er en mulighed for, at Dansk Kano og Kajak Forbund kan vise ansvarlighed. Ansvar for at udvikle sporten, ansvar for at vise sporten frem, ansvar for at afvikle sportskonkurrencer på en bæredygtig og miljøvenlig facon", forklarer han.

"Når vi kan tiltrække VM til Danmark er det en fortsættelse af vores succesfulde eventstrategi. Succesen skyldes blandt andet, at vi har stærke og kompetente partnere i Sport Event Denmark, Trekantsområdet og Vejen Kommune. Det er vi stolte af, og det vil vi drage nytte af, når vi skal udnytte VM til at øge udbredelsen af kano og kajaksporten i videst mulig forstand i Trekantsområdet", slutter Ole Tikjøb, formand for Dansk Kano og Kajak Forbund.

Også i Vejen er der glæder over tildelingen:

"Det er en fantastisk nyhed. Vi har de seneste uger gået og været rigtig spændte på resultatet. Vi vidste, at vi havde et godt bud, men vidste også, at det var nogle hårde konkurrenter, vi var oppe mod. Derfor er vi også enormt stolte. Nu glæder vi os til at byde verdens bedste kano- og kajakroere velkomne, og vi vil gøre vores ypperste for at give dem en uforglemmelig oplevelse i Vejen i 2023", siger Egon Fræhr, borgmester i Vejen.

Ligesom forbund og værtsby ser frem til at blive værter for VM 2023, så er også Sport Event Denmark klar til opgaven.

"Vejen er oplagt som værtsby for VM i maraton kano og kajak 2023. Der er en stærk fortælling, som passer fint med den danske eventstrategi. Mesterskabet bliver ét trofæ, Danmark har bragt hjem fra vores efterhånden mange event-togter", siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark med et smil på læben og refererer dermed til det gennemgående vikingetema, som det danske bud spillede på.

Bag det danske bud står et stærkt samarbejde mellem Trekantområdet Danmark, Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Sport Event Denmark.

I 2020 skal der således væres VM i orienteringsløb i Kolding, Vejle og Fredericia, i 2021 får Tour de France etapestart i Vejle, mens Haderslev i 2022 er vært for VM i mountainbike-maraton.

I slutningen af marts sætter Danmark også kursen mod et EM i kajakmaraton 2022, til afholdelse i Silkeborg, hvis Danmark får det tildelt.

Foto: Pro-Plan Interaktiv A/S
Foto: Pro-Plan Interaktiv A/S

Kilde: Dansk Kano og Kajak Forbund


Kommende aktiviteter

20/03: Kursusafslutning
21/03: Østerstur til...
26/03: Biograftur Rød...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

26/02: Bonderøvsbal
02/02: hotellet.
31/01: Oprydning rund...

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Gratis golf for unge - læs mere her
Seneste lopper

19/03: Stumtjener
12/03: Pladespiller o...
18/02: Tegneserier

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

18/03: Stabil fejedre...
22/02: Fastelavn i Su...
11/02: 115m2 lejlighe...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2019 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]