I 1996 startede aut. el-installatør Erik Mikkelsen KM El-teknik ApS, og siden er virksomheden vokset støt. I marts 2007 fusionerede virksomheden med El-Huset i Jels, således at virksomheden nu tæller 11 medarbejdere, heraf 2 el-installatører, 6 elektrikere, 2 lærlinge og 1 kontoransat. Fusionen gav ikke anledning til navneskift, idet navnet forblev KM El-teknik ApS.
Siden starten har virksomhedens vision været at kunne betjene såvel private som industri- og landbrugskunder på bedste vis indenfor el-installation. Det gælder såvel nyinstallation som renovering, salg af hårde hvidevarer, køleanlæg, aircondition og varmepumper, samt styring af maskinanlæg.
Derudover er virksomheden en del af den »supply chain« der forsyner til bl.a. Christian Berg A/S i Kolding og Århus. Christian Berg A/S er en af de store aktører på el og køleområdet i Danmark og har blandt andet haft hovedentreprisen på leverancen af el- og køleanlæg til Legoland i Billund, Vestas (verdens største udviklingscenter for vindmølleenergi) i Århus, Hotel Nyborg Strand samt indkøbscenteret Bryggen i Vejle.
KM El-teknik ApS har døgnservice. Service og ekspertise er nemlig et nøgleord.
I dag er kvalitetssikring og arbejdsmiljø begreber, der er kommet for at blive. Derfor har KM El-teknik ApS prioriteret faglig indsigt på dette område, hvilket blandt andet har resulteret i, at virksomheden har en grøn arbejdsmiljø smiley.