» Nyheder » Krakes Kæmper drager på togt
Del side:
13.730 tilskuere har
set vikingespillet i år

Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 20
Luft: 16,3°
Vand: 19,6°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her
Afstemning

Er du involveret i frivilligt arbejde i Jels?


Ja

Nej

Nej, bor ikke i Jels




» Tidligere afstemninger

28. juni 2021, kl. 13:16

Krakes Kæmper drager på togt

Friluftsscenen i Jels emmer i disse dage af liv og glade dage. Jels-vikingerne er ved at lægge sidste hånd på årets forestilling, Krakes Kæmper, der har premiere fredag den 2. juli.

Instruktør Louise Schouw og de knap 70 frivillige skuespillere finjusterer i disse dage de sidste detaljer, inden årets forestilling har premiere fredag den 2. juli. Udenfor scenen er over det dobbelte i gang med at få hele området gjort klar til at tage imod publikum.

Jels-vikingerne er dermed klar til at drage på togt, hvilket Rolf Krake og hans kæmpere også gør i årets forestilling. Stykket starter nemlig i Sverige, hvor Rolf Krake er taget til med sine kæmper - de største krigere i hans tjeneste - for at hjælpe sin mors mand Kong Adils med at bekæmpe den norske konge. Hjemme i Danmark er Rolf Krakes søster, Skulda, træt af sin bror som konge, og lægger en plan for hvordan hun selv kan blive dronning.

Forestillingen skulle have været opført sidste sommer, men som med så meget andet, så blev vikingespillet aflyst pga. corona-pandemien. Netop corona-pandemien har været en kæmpe udfordring undervejs, hvor vikingerne først måtte afholde det årlige infomøde virtuelt, derefter prøver i små grupper.

”Vi har hele tiden skulle være parat til at omstille os. I år kan vi ikke bare gøre som vi plejer, da mange ting er anderledes. Derfor har vi i mange situationer tænke i nye baner, men vores fantastiske frivillige har taget det hele i stiv arm og stemningen omkring vores smukke friluftsscene er helt i top i disse dage”, fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Jels Vikingespil er naturligvis også underlagt diverse restriktioner, så friluftsscenen kan ikke fyldes helt op hver aften. Der må lukkes 1.000 publikummer ind pr. forestilling og alle publikummer på 15 år eller derefter skal fremvise et gyldigt coronapas for at kunne komme ind på området ved friluftsscenen.

Normalt vil der været levende musik og fællessang i Valhal efter forestillingen, men det bliver også anderledes i år. Valhal vil være åbent efter hver forestilling, men det vil være med afdæmpet musik og desværre hverken dans eller fællessang – det må vente til næste sommer. Åbningstiden i Valhal vil også være reduceret pga. restriktionerne.

Krakes Kæmper har premiere fredag den 2. juli og spilles hver aften til og med den 18. juli med undtagelse af søndag den 11. juli, hvor vikingerne holder en velfortjent fridag. Søndag den 4. juli er en eftermiddagsforestilling med start kl. 16.00, mens der alle andre dage er forestillingsstart kl. 20.00. Billetter kan købes online på www.jelsvikingespil.dk.

Foto: Frank Cilius
Foto: Frank Cilius

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

31/07: Grillaften i V...
02/08: Pensionist banko
02/08: Generalforsaml...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

12/07: Planetariet p...
27/01: Gå omkring s...
08/01: orienteringsm...

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Besøg Jels Bilhus
Seneste lopper

08/07: Rejsecover
05/07: ÅÅÅÅÅÅÅ...
03/06: Vinterdæk på...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

21/07: Kattekillinger...
15/06: 2 par nye GABB...
08/06: Nøgle fundet...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2021 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]