» Nyheder » Vil du nå at have del i 2 mio kr.?
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 01
Luft: 4,6°
Vand: 7,0°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

3. september 2021, kl. 08:21

Vil du nå at have del i 2 mio kr.?

Så er det nu at du skal ud af busken og komme i gang med at søge tilskud til dit projekt, hvis du bor i landdistrikterne i Billund eller Vejen Kommune og har brug for ekstra midler for at kunne komme i gang med dit projekt.

LAG Vejen-Billund har i år endnu to ansøgningsfrister, hvor det er muligt at opnå tilskud til dit projekt. Ansøgningsfristen, som oprindeligt var planlagt til den 30.08.2021 har de forlænget, så den først er fredag den 17. september 2021 kl. 23.59. Dernæst har de en ansøgningsfrist mandag den 1. november 2021 23.59, som er den sidste i år.

"Vi har på fornemmelsen at mange endnu er i ferie-mood”, siger formand Børge Jensen og fortsætter ”så vi har forlænget fristen til den 17. september 2021 og håber at vi på den måde får flere henvendelser til at søge tilskud til projekter i landdistrikterne i vores to kommuner Billund og Vejen".

Koordinator Merethe Juul fortæller: "Vi er åbne for projekter, hvor lokale ildsjæle og iværksættere ønsker at søge tilskud til etablering af faciliteter, indkøb af materialer, inventar m.m., køb af ydelser til udarbejdelse af hjemmeside, synlighedsmateriale m.m., projektansættelse m.m. med henblik på at:
- etablere og fastholde arbejdspladser igennem etablering og videreudvikling af mikrovirksomheder.
- styrke samarbejdet mellem erhvervs- og turismeaktører igennem nationale og internationale samarbejdsprojekter.
- skabe attraktive faciliteter og igangsætte aktiviteter i landdistrikterne til glæde for borgere og turister.
Og jeg vil anbefale potentielle ansøgere at kontakte mig på tlf. 20285668 for vejledning. Jeg tager også meget gerne et møde med ansøgere efter aftale".

Formand Børge Jensen oplyser også at foreningen forventer at have 2 mio. kr. til rådighed til 2022. Midler som skal bruges inden udgangen af juni 2022, så hvis der findes ansøgere, som arbejder med projekter i landdistrikterne - så kontakt gerne deres koordinator.

Blandt spændende projekter, som har opnået tilskud via LAG Vejen-Billund siden 2014 kan nævnes:

  • 656.412 kr. til etablering af nyt udsigtstårn på Vittrup Baun – et projekt som har betydning for såvel lokalbefolkningen som turisterne i området.
  • 655.798 kr. til flere udviklingsprojekter på Postgården Holsted, som har stor betydning for turismen i Holsted området.
  • 612.213 kr. til etablering af kanocenter og overnatningsfaciliteter ved Vejen Fodboldgolf og Kanocenter.
  • 499.536 kr. til flere udviklingsprojekter på Poul La Cour Museet i Askov (som arbejder med aktiviteter på områderne vind, brint, solenergi, bølgeenergi samt energioplagring. Museet gennemfører undervisning og aktiviteter for børn og unge inden for det naturvidenskabelige område).
  • 350.000 kr. til etablering af aktivitetspladsen Kroskoven i Filskov.
  • 313.750 kr. til B&B Vesterhede til udvidelse og etablering af udendørs faciliteter.
  • 293.007 kr. til etablering af birkekaer.dk – shop og e-handel hos Bolding Apartments.
  • 192.625 kr. til etablering af Camino Frøs Herred.
  • 170.556 kr. til udvidelse af Glejbjerg Medborgerhus.
  • 160.020 kr. til etablering af aktivitetsområde ved Jels Nedersø.
  • 150.000 kr. til etablering af ZaZu Hair by Tina K i Krogager.
  • 133.078 kr. til isolering og varme i Wellings Landsbymuseum.
  • 130,072 kr. til etablering af Nygårds ismejeri og Gårdbutik.
  • 118.945 kr. til forbedring af samlingsstedet Café Gyttegaard.

I forhold til erhvervsprojekter, så er bestyrelsen interesseret i alle former for virksomheder - så længe der er tale om etablering eller udvikling af en mikrovirksomhed. Så kom ud af busken og kontakt koordinator Merethe Juul på tlf. 20 28 56 68, så mikrovirksomheder og lokalsamfund i landdistrikterne i Billund og Vejen Kommuner kan få glæde af midlerne.

Info om hvordan du søger tilskud via LAG Vejen-Billund findes også i dette link.




Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion S...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]