|
7. september 2021, kl. 12:50
Genforeningsskuespil i krattet
I forbindelse med 100-året for genforeningen af Nordslesvig/Sønderjylland med Danmark, har de tre lokale teaterforeningen Studio73, Jels Vikingespil og Sløjdscenen slået kræfterne sammen, for at skabe et nyskrevet og underholdende skuespil med titlen "De talende sten". Ditte Svane har forfattet stykket, der handler om tiden før og op til Genforeningen af de to danske landsdele.
Hver enkelt af de 22 sten i Skibelund Krat har en fortælling, der knytter sig til grænseområdet og højskolebevægelsen. Det er de historier, der dramatiseres og levendegøres på en tankevækkende og humoristisk måde på friluftsscenen i Skibelund Krat.
To veninder, Karen og Louise, mødes i Skibelund Krat og fører os humoristisk og på næsten magisk vis igennem de mange kendte historier om Ludvig og Charlotte Schrøder, Poul La Cour, Heinrich Nutzhorn, Kong Frederik d. VIII og mange, mange flere. Instruktør Hans-Christian Leonhard står for iscenesættelsen. Han lægger stor vægt på at fortælle historien med tempo og humor, så man lærer om de forgangene tider uden rynker i panden, men med et smil på læberne.
Stykket havde premiere i fredags og spiller frem til og med på søndag. Du kan se spilletider og købe billet her.
|
|