|
27. april 2022, kl. 15:05
Tennisklubben er åben på lørdag
Jels Tennisklub er igen med i den landsdækkende tennisbegivenhed "Tennissportens Dag". Det er på lørdag, den 30. april, mellem kl. 10.00 og 15.00.
Alle er meget velkomne, både til en snak om tennismulighederne i Jels, til at spille tennis eller måske bare for at hygge sig i det fine vejr. Der vil være folk fra bestyrelsen, der vil tage godt imod jer og der vil være lidt servering i løbet af dagen.
Det hele er gratis så kom forbi, måske er tennis lige noget for dig. Tennis har ingen alder, barn, voksen eller ældre, men det er god og sjov motion.
Kilde: Jels Tennisklub
|
|