» Nyheder » Trods lidt regn er sommerens vikingetogt i Jels for alvor skudt i gang
Del side:
4.559 tilskuere har
set vikingespillet i år

Få nyhederne på mail
Tirsdag kl. 10
Luft: 16,6°
Vand: 19,8°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

23. maj 2022, kl. 13:15

Trods lidt regn er sommerens vikingetogt i Jels for alvor skudt i gang

Startskuddet til årets vikingespil i Jels, der bærer titlen Danemordet, tog for alvor sin begyndelse lørdag formiddag, hvor alle nye og gamle vikinger satte hinanden i stævne på friluftsteateret til den såkaldte Alle-dag.

Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, så kunne det slet ikke hindre Jels Vikingespil i at holde Alle-dag. Alle-dagen er den første dag, hvor de rollehavende får selskab af de mange statister, som fylder godt op på scenen. Og netop statister kunne Jels-vikingerne godt bruge lidt flere af.

"Vi har i år rigtig mange rollehavende, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for, men når det er sagt, så kunne vi kunne godt bruge nogle flere statister samt folk der ønsker at kæmpe på scenen. Så hvis der er nogen der mangler en rigtig god sommeroplevelse - enten som familie eller bare som sig selv, så skal man endelig ikke tøve med at melde sig - det er slet ikke for sent", fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

De statister og kæmpende, som vikingespillet står klar til at byde velkommen i fællesskabet, kan både være børn, kvinder og mænd - i alle aldre.

Til kampene søger vikingerne primært efter drenge og mænd fra 14 år og op, som kunne tænke sig at kæmpe på scenen. Man kan rolig melde sig, også selvom man ikke har prøvet det før, da alle kampe bliver professionelt koordineret af vikingespillets fægtemester David Owe.

"Det er dog ikke kun kamplystne drenge og mænd vi efterlyser. Det kunne også sagtens være et midaldrende par, måske nogle der har nået efterlønsalderen eller en familie, hvor flere generation kunne tænke sig at få en rigtig god oplevelse sammen med resten af det store fællesskab der står bag årets forestilling", forklarer Janus Harloff Lynggaard.

Hvis man kunne tænke sig at være med i årets forestilling, så tag endelig kontakt til Janus Harloff Lynggaard på 24 66 96 87 eller formand@jelsvikingespil.dk.

Jels Vikingespil har premiere fredag den 1. juli og spiller hver aften kl. 20.00 frem til den 17. juli. Søndag den 3. juli er der eftermiddagsforestilling kl. 16.00 og søndag den 10. juli er der ingen forestilling, mens der som noget helt nyt er en sen aftenforestilling med start kl. 21.00 mandag den 11. juli.

Billetter kan købes allerede nu på jelsvikingespil.dk.

Inden dagens prøver kunne gå i gang, skulle instruktør Louise Schouw og hendes assistenter lige have overblik over både statister og rollehavende. Foto: Jels Vikingespil.
Inden dagens prøver kunne gå i gang, skulle instruktør Louise Schouw og hendes assistenter lige have overblik over både statister og rollehavende. Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

05/07: Sjov Motion Ha...
05/07: Jels Vikingesp...
06/07: Åben mølle

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

05/03: Rundkørsel
15/02: Piratwhist
08/10: Kø pga. køer?

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Se de ledige boliger her
Seneste lopper

01/07: Herre cykel
17/04: Kildemoes dame...
15/04: Trampolin

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

07/06: 1. sals lejlig...
21/05: sælges
17/04: Opbevaring af...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2022 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]