» Nyheder » Lad Danemordet begynde...
Del side:
16.209 tilskuere har
set vikingespillet i år

Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 20
Luft: 31,0°
Vand: 23,9°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

24. juni 2022, kl. 08:54

Lad Danemordet begynde...

De sidste detaljer bliver i disse dage finpudset og vikingerne lover at være helt klar til premieren på årets forestilling, Danemordet, fredag den 1. juli.

Replikker fra årets forestilling, Danemordet, har de sidste mange aftener gjaldet ud af højttalerne ved den smukke friluftsscene ved Nedersøens bred. Instruktør Louise Schouw har givet dessiner til de frivillige skuespillere, som prøver scenerne igen og igen. Også de professionelle lys- og lydmænd er i fuld sving. De tilpasser opsætningen og laver de sidste justeringer, inden det hele overlades til de mange frivillige bag Jels Vikingespil.

En modig ungmø, en tvivlende kriger, en usikker kongesøn, en from munk, en fanatisk konge og en beskyttende mor er blot enkelte af personerne i forestillingen som naturligvis også er fyldt med drama, kamp og kærlighed.

"Det er ikke kun på scenen det summer af liv, også på Valhaltorvet er de sidste forberedelser i fuld gang. Der bliver fyldt varer på hylderne og de sidste detaljer bliver også finpudset her, så jeg er helt fortrøstningsfuld på at vi nok skal blive klar til premieren - det er vi trods alt blevet de sidste 45 år", fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Livemusik i Valhal
I sommers var Jels-vikingerne, ligesom alle andre, ramt af coronarestriktioner, der umuliggjorde at feste i Valhal efter forestilling, som det ellers har været kutyme gennem hele spillets historie. Heldigvis er der ingen restriktioner i år, så hver aften efter forestillingen, er der livemusik i Valhal, hvor klassiske hits, sing-a-longs og alletiders ørehængere fra vikingernes helt eget orkester, Valhalkoret, er på programmet. Der er gratis adgang til Valhal alle dage undtagen lørdage, hvor det koster en flad 50'er at deltage i festen.

Jels Vikingespil har premiere fredag den 1. juli og spiller hver aften kl. 20.00 frem til den 17. juli. Søndag den 3. juli er der eftermiddagsforestilling kl. 16.00 og søndag den 10. juli er der ingen forestilling, mens der som noget helt nyt er en sen aftenforestilling med start kl. 21.00 mandag den 11. juli.

Billetter kan købes allerede nu på jelsvikingespil.dk.

Jels-Vikingerne er klar til at lade Danemordet begynde. Foto: Frank Cilius / Jels Vikingespil.
Jels-Vikingerne er klar til at lade Danemordet begynde. Foto: Frank Cilius / Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

17/08: Heldagstur
26/08: DM i Kano og K...
27/08: DM i Kano og K...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

05/03: Rundkørsel
15/02: Piratwhist
08/10: Kø pga. køer?

» Flere debatter
Besøg Jels Bilhus
Se de ledige boliger her
Seneste lopper

09/08: Rundt havebord...
29/07: Barnestol
29/07: Trip trap stol

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

26/07: Købes
07/06: 1. sals lejlig...
21/05: sælges

» Flere opslag
Copyright © 2002-2022 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]