» Nyheder » Jels-vikingerne kigger frem mod næste togt
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 10
Luft: 2,1°
Vand: -51,8°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

1. december 2022, kl. 09:30

Jels-vikingerne kigger frem mod næste togt

Jels-vikingerne har sat endeligt punktum for sommerens vikingetogt, som gav et overskud på hele 404.000 kr. Billetsalget til næste sommers forestilling, Den Sidste Viking, starter den 1. december.

16.209 tilskuere så i sommers forestilling om Danemordet. Regnskabets time har fundet sted og vikingetogtet har indbragt ikke mindre end 404.029 kr. til foreningen.

Med sommerens togt i bagagen er forberedelserne til næste sommers forestilling allerede i fuld gang. Manuskriptforfatter Morten Stenger lægger i disse dage sidste hånd på manuskriptet, der bærer titlen; Den Sidste Viking.

2023-forestillingen er baseret på den historiske beretning om Harald Hårderåde. Det er en historie, der er sprængfyldt med kampe, drama og kærlighed. Faktisk er der så meget kærlighed, at der er nok til hele tre kærlighedshistorier - den stormfulde, den storladne og den stille, så det bliver spændende at se hvilken kærlighed, der holder længst.

Billetpriser holdes i ro
"Til trods for den historisk høje inflation som vi ser i Danmark i denne tid, så har vi valgt at holde billetpriserne fuldstændig i ro", forklarer Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Noget der til gengæld ikke bliver holdt i ro, er antallet af pladser på friluftsscenen. Gennem tilbagemeldinger fra publikum de seneste sæsoner, har vikingerne besluttet at give hver gæst 10 cm. mere plads at sidde på. Dette reducerer kapaciteten til ca. 1.200 tilskuere pr. forestilling, men skulle gerne betyde en bedre helhedsoplevelse for alle gæsterne. Kvalitet betyder mere for vikingerne end kvantitet.

Billetsalg skydes i gang
Fra i dag, torsdag den 1. december, kan du sikre dig billet til sommerens forestilling på den smukke friluftsscene i Jels eller glæde andre med billetter eller gavekort under juletræet. Billetsalget foregår på jelsvikingespil.dk.

Jels Vikingespil har premiere på forestillingen, Den Sidste Viking, fredag den 30. juni 2023. Forestillingen opføres hver aften kl. 20.00 til og med den 16. juli (søndag den 2. juli spilles der kun kl. 16.00, søndag den 9. juli er der ingen forestilling og mandag den 10. juli startes der først kl. 21.00).

Billedtekst: Jels-vikingerne kigger frem mod næste togt. Foto: Jels Vikingespil.
Billedtekst: Jels-vikingerne kigger frem mod næste togt. Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

07/02: Gourmetaften
07/02: Generalforsaml...
08/02: Generalforsaml...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

29/01: Temperaturmål...
29/12: Postnummer
18/12: Julevandring 2...

» Flere debatter
Besøg Jels Bilhus
Se de ledige boliger her
Seneste lopper


» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

11/11: båd

» Flere opslag
Copyright © 2002-2023 MP Holding Jels ApS. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]