|
9. september 2024, kl. 20:50
Virtuelt møde om håndtering af vand i Vejen Kommune
Flere grundejere i Vejen Kommune har oplevet udfordringer med at håndtere de store mængder nedbør, samtidig med, at grundvandet står højt. De store mængder regnvand betyder ofte problemer med oversvømmelse af haver, kældre, grøfter og vandløb.
Derfor inviterer Vejen Kommune til et virtuelt borgermøde for at oplyse om dine muligheder og pligter som grundejer samt hvem der gør hvad, når det regner, og grundvandet stiger eller løber hen over overfladerne.
Mødet afholdes onsdag den 18. september kl. 19.00-20.00.
Oplever du vand i kælderen, eller løber det hen over din grund, når det regner meget? Eller vil du forberede dig på klimaforandringer og mere regn, så tilmeld dig mødet senest 15. september.
Program:
Kl. 18.45: Mødet åbnes
Kl. 19.00: Velkomst
Generel information om vand:
- Nedbør og afstrømning af vand
- Regler om vandløb
Hvad kan man selv gøre som grundejer, og hvad hjælper kommunen med:
- I det åbne land
- I byområder
Kl. 20.00: Afrunding
Mødet foregår via Teams og du tilmelder dig online på www.vejen.dk/mødeomvand. Du kan deltage fra din PC, selvom du ikke har Teams installeret.
Link til mødet vil blive sendt som kalenderinvitation pr. mail dagen før mødet.
Det virtuelle møde indeholder en generel orientering om håndtering af vand. Herefter indkaldes der til lokale møder, hvor det vil være muligt at få en dialog om konkrete udfordringer.
Foto: Vejen Kommune
Kilde: Vejen Kommune
|
|