Bliv medlem af Jels Voldsteds Vennekreds I sidste uge blev foreningen "Jels Voldsteds Vennekreds" stiftet og nu er foreningen klar til at udstede medlemskaber af foreningen.
"Vi håber at rigtig mange vil støtte op om spillestedet og i første omgang støtte med et medlemskab. Medlemskabet koster 100 kr. for et år, for en husstand", fortæller Jens Wind, der er formand for foreningen.
Medlemskabet har følgende fordele:
Man ønsker blot at støtte en god sag i en svær opstart.
Man får den fordel, at man kan købe billetter før ikke medlemmer.
Man bliver mindet om koncerterne og køb via mail.
Man har adgang til generalforsamlingen og stemmeret som medlem.
Det er en indtægtskilde for foreningen til at holde den sund og levedygtig.
Du kan købe et medlemskab af foreningen online lige her.
Foreningens første arrangement er den 28. februar hvor Almost Irish kommer på besøg. Billetterne til dette arrangement kommer til salg omkring den 25. januar, hvor det også bliver muligt at tilkøbe spisning i restauranten på Jels Voldsted.