|
28. april 2025, kl. 21:53
 GreenKayak åbner op for en ny sæson i Jels
 Solen titter frem, træerne springer ud og den gratis grønne kajak er fra 1. maj igen at finde på vandoverfladen ved Jels Sø.
Udover at få en sjov og anderledes oplevelse, hvor du ser området fra vandsiden, får du også muligheden for at hjælpe miljøet. Mens man padler, samler man nemlig det skrald op, som man passerer på sin vej. En sjov, gratis og miljøbevidst aktivitet - what's not to like?
GreenKayak har holdt lukket siden 30. september 2024, men fra den 1. maj 2025 kan man igen låne en af kajakkerne. Det sker på GreenKayak.org eller via GreenKayaks app.
GreenKayaks sæson er åben helt frem til den 30. september 2025, og Tobias Weber-Andersen, founder af GreenKayak, ser meget frem til den kommende sæson.
"Vi glæder os til at se både lokale og turister i vores kajakker igen. Flere fortæller, at det er en øjenåbner at se mængden af affald i vandet, hvilket får dem til at tænke over deres eget affald samt reducere det, og det er formålet med GreenKayak", siger Tobias Weber-Andersen.


     |
|