» Nyheder » Julemanden skal vækkes på søndag
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 18
Luft: 0,4°
Vand: 1,1°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

16. november 2025, kl. 16:31

Julemanden skal vækkes på søndag

Julemanden ligger og snorker på loftet af Jels Mølle – men nu er det altså på tide at få ham vækket, så han kan nå alle sine gøremål, inden det bliver jul.

I år inviterer Jels Borgerforening til julemandsvækning søndag den 23. november. Traditionen tro skal julemanden følges ned på Torvet, hvor han hjælper med at få lysene i det store juletræ tændt, men inden da bliver møllen åbnet op for alle, som har lyst til at kigge indenfor.

Fra kl. 14.00 slås dørene op til julehygge i Jels Mølle, hvor der er mulighed for at hygge og mærke den dejlige julestemning. Der vil være salg af æbleskiver, gløgg, kakao og kaffe.

Når klokken slår 16.00, er det tid til at gå udenfor. Mon ikke den kære gamle julemand kan vækkes med nogle høje råb fra de forhåbentlig mange børn, der møder op?

Når julemanden er vækket, følges han med Den Sønderjyske Garde ned til Torvet og det flotte træ, som står klar og blot venter på at få lysene tændt. Når lyset på juletræet er tændt, synger børn og voksne de kendte julesange, og Den Sønderjyske Garde spiller til. Bagefter bliver der delt godteposer ud til alle børnene.



Kilde: Jels Borgerforening


Kommende aktiviteter

03/02: Årsmøde, Jel...
04/02: Årsmøde, Jel...
16/02: Årsmøde, Jel...

» Flere aktiviteter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

29/12: Træpillesilo
16/12: Lædersofaer

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag


» Flere opslag
Copyright © 2002-2026 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]