» Nyheder » Kreativt adventsmarked på Jels Voldsted
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 01
Luft: 4,8°
Vand: -14,2°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

27. november 2025, kl. 19:59

Kreativt adventsmarked på Jels Voldsted

Den kommende weekend - lørdag den 29. og søndag den 30. november - byder Jels Voldsted igen indenfor til årets hyggelige adventsmarked i glassalen. Traditionen er efterhånden veletableret, og i år kan markedet fejre sin 19. afholdelse.

Markedet har åbent begge dage fra kl. 10.00 til 16.00, og der er som altid gratis adgang.

Glassalen danner en stemningsfuld ramme med udsigt over søen og et smukt pyntet juletræ som centrum. Her kan de besøgende gå på opdagelse blandt lokale kunsthåndværkere, der præsenterer et bredt udvalg af håndlavede produkter - lige fra pileflet, barkarbejde og genbrugsikoner til glaskunst, keramik, stentøj, filt, kort, juledekorationer, papirmageri, trædrejning og skindvarer.

Caféen drives i år af Troldkærskolen, som frister med æbleskiver, gløgg, suppe og andre lækkerier.

Tag familien med på en tur til Jels Voldsted og nyd både markedets kreative univers og de naturskønne omgivelser.

Foto: Jels Voldsted
Foto: Jels Voldsted

Kilde: Jels Voldsted


Kommende aktiviteter

18/12: Adventsfest
23/12: Jels Genbrug l...
24/12: Jels Genbrug l...

» Flere aktiviteter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

15/11: Valrhona choko...
15/11: Chokolade/kaff...
20/09: Træpillesilo

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

07/10: 1. sals lejlig...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2025 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]