» Nyheder » Verdensklasse Vintercirkus i Jels
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 16
Luft: -0,4°
Vand: -0,6°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

18. januar 2026, kl. 12:29

Verdensklasse Vintercirkus i Jels

Glæd jer til en fantastisk og uforglemmelig oplevelse, når Cirkus Trapez gæster Jels med deres imponerende og stemningsfulde vintercirkusforestilling 2026. Forestillingen spilles indendørs i Thorhallen og byder på cirkusunderholdning i særklasse for hele familien.

Vintercirkus kombinerer moderne og klassiske cirkustraditioner og præsenterer blandt andet utraditionel jonglering med trommer, billardbord og meget mere. Publikum kan også opleve flot akrobatik, et tempofyldt hulahop-nummer samt et spektakulært håndstandsnummer, der udføres højt oppe under hallens loft.

Derudover medvirker en ung artist med et helt unikt rola rola-nummer, som han også skal optræde med ved den anerkendte cirkusfestival i Monte Carlo i januar 2026. Selvfølgelig er der også plads til klassiske cirkuselementer som sjove klovnerier, søde husdyr og masser af humor og varme.

Cirkus Trapez glæder sig til at byde publikum i Jels velkommen til Vintercirkus.

Forestillingen finder sted fredag den 6. februar kl. 17.00 i Thorhallen i Jels. Varigheden er 1 time og 40 minutter inklusive 20 minutters pause. Billetter kan købes online lige her.




Kommende aktiviteter

16/02: Årsmøde, Jel...
17/02: Madaften
19/02: Generalforsaml...

» Flere aktiviteter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

25/01: Madrasser
29/12: Træpillesilo
16/12: Lædersofaer

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag


» Flere opslag
Copyright © 2002-2026 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]