17. februar 2026, kl. 19:52 Generalforsamling i Jels Borgerforening Jels Borgerforening indkalder til den årlige generalforsamling tirsdag den 3. marts kl. 19.30 i Danhostel Thorhallen Jels.
Generalforsamlingen er en mulighed for både at høre om foreningens arbejde det seneste år og for at få indflydelse på fremtiden. Alle er velkomne – uanset alder – både dig der vil høre om “rigets tilstand”, og dig der overvejer at engagere dig aktivt i bestyrelsesarbejdet.
Dagsorden
Valg af dirigent
Valg af 2 stemmetællere
Formandens beretning
Fremlæggelse af regnskab
Behandling af indkomne forslag
Fastsættelse af kontingent
Valg til bestyrelsen - på valg er:
Anja Blædel – ønsker ikke genvalg
Søren Bachmann Hansen – ønsker genvalg
Britta Boje – ønsker genvalg
Zandra Barløse Fuglsig Boldsen – ønsker genvalg
Valg af 2 suppleanter - på valg er:
Tanja Bachmann Hansen – ønsker ikke genvalg
Thim Bachmann Hansen – ønsker ikke genvalg
Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
Eventuelt
Ved årets generalforsamling skal Borgerforeningen desværre sige farvel til tre engagerede bestyrelsesmedlemmer. Derfor er der brug for nye kræfter, som har lyst til at være med til at gøre en forskel og være med til at forme fremtiden i Jels Borgerforening.
Har du lyst til at fylde deres sko ud, så mød op til generalforsamlingen den 3. marts i Thorhallen. Ønsker du at høre mere om bestyrelsesarbejdet, kan du kontakte Borgerforeningen via e-mail på jelsborgerforening@gmail.com.
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 5, skal være formanden i hænde på jelsborgerforening@gmail.com senest 8 dage før generalforsamlingen.
Borgerforeningen byder på kaffe og kage i forbindelse med generalforsamlingen, og bestyrelsen konstituerer sig samme aften.