» Nyheder » Jels Vikingespil siger tak til byen: Gratis generalprøve for Jels-borgere
Få nyhederne på mail
Søndag kl. 05
Luft: 10,9°
Vand: 16,1°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

3. juni 2026, kl. 08:41

Jels Vikingespil siger tak til byen: Gratis generalprøve for Jels-borgere

I 50 år har Jels Vikingespil været en fast del af sommeren i Jels. Gennem årene har tusindvis af gæster fundet vej til byen for at opleve de spektakulære forestillinger ved søbredden. Det har skabt liv, fællesskab og store oplevelser – men også ekstra trafik, parkerede biler på utraditionelle steder, sen aftenaktivitet og til tider lidt højlydte og feststemte gæster på vej hjem gennem byen.

Som en lille tak til byens borgere for den tålmodighed og opbakning, som Jels Vikingespil har mødt gennem fem årtier, ønsker foreningen nu at give noget tilbage.

Derfor inviteres alle borgere i Jels til en gratis oplevelse ved den sidste generalprøve på årets 50-års jubilæumsforestilling, Loke, tirsdag den 30. juni kl. 20.00.

"Vi er meget bevidste om, at Vikingespillet hvert år fylder godt i bybilledet. Selvom vi oplever stor velvilje fra lokalsamfundet, vil vi gerne sige tak til de mennesker, der bor her året rundt, og som er med til at gøre det muligt at afholde forestillingerne år efter år", fortæller Janus Harloff Lynggaard, formand for Jels Vikingespil.

Billetter til generalprøven kan afhentes ved kassen i SuperBrugsen i Jels. Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet, og der er et begrænset antal til rådighed.

Jels Vikingespil håber, at mange lokale vil benytte lejligheden til at opleve årets forestilling og være med til en hyggelig aften, som tak for den store opbakning gennem årene.

Foto: Jels Vikingespil.
Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

21/06: Dansk Mølledag
23/06: Skt. Hans ved...
01/07: Loke - Jels Vi...

» Flere aktiviteter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

13/06: DAO brevmærke...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

11/06: RengøringshjÃ...
29/05: Kat
14/05: Hjem søges

» Flere opslag
Copyright © 2002-2026 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]