|
4. juni 2026, kl. 20:43
 Jels Triathlon er udsolgt – tak for opbakningen
 Forberedelserne til årets Jels Triathlon den 21. juni er i fuld gang, og arrangørerne ønsker at rette en stor tak til byen, de lokale foreninger og alle de frivillige og samarbejdspartnere, der bidrager til at gøre stævnet muligt.
I år kan Jels Triathlon melde udsolgt og byde velkommen til et rekordstort deltagerfelt. Det er arrangørerne både stolte af og meget taknemmelige for.
Det store engagement fra lokalsamfundet er en vigtig del af arrangementets succes. Faciliteter, praktisk hjælp og opbakning fra både foreninger, borgere og virksomheder er med til at skabe rammerne om en god oplevelse for deltagerne.
Samtidig glæder arrangørerne sig over, at overskuddet fra stævnet endnu en gang kan komme de lokale foreninger til gavn og være med til at understøtte aktiviteter og fællesskab i området.
Der skal også lyde en særlig tak til de lokale erhvervsdrivende og sponsorer, som støtter op om arrangementet og bidrager til, at Jels Triathlon kan gennemføres på et højt niveau.
På stævnedagen håber arrangørerne, at byens borgere vil tage godt imod de mange deltagere og være med til at skabe den gode stemning langs ruterne. Et smil, et vink eller en opmuntrende bemærkning kan gøre en stor forskel for deltagerne undervejs.
Der er lagt op til en festlig dag med masser af aktivitet, fællesskab og sportslige oplevelser, når Jels Triathlon løber af stablen den 21. juni.

Kilde: Jels Triahlon

   |
|