» Nyheder » Julemanden skal vækkes
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 11
Luft: 4,2°
Vand: 6,7°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

24. november 2014, kl. 09:08

Julemanden skal vækkes

På søndag er det første søndag i advent, og traditionen tro, så skal julemanden vækkes på Jels Mølle, hvor han har sovet siden sidste jul. Hvis alle børn og voksne råber "julemand, julemand" højt nok, vågner han nok igen i år. Julemanden bliver vækket kl. 15.00.

Julemanden bliver herefter kørt i hestevogn ned til Torvet, hvor alle børn skal hjælpe julemanden med at tænde juletræet, således at der kan blive sunget og danset omkring det flotte træ.

Bagefter deler julemandens hjælpere godteposer ud til alle børn, som også kan komme op til julemanden på hans nye stol og fortælle om deres ønsker, og måske må julemanden få nogle af børnenes sutter? Godteposerne er sponseret af byens lokale forretninger.

Til de røde kinder og kolde næser sælger Jels Borgerforening varm kakao, gløgg og æbleskiver i hotellets sal, som Route 66 igen har været så gæstfrie at låne ud. Salen bliver åbnet kl. 14.30.

"Vi glæder os til at se store og små igen i år, så vi sammen kan starte julemåneden på hyggelig vis og ønske hinanden en glædelig jul", udtaler Henrik Kyed fra Jels Borgerforening.

Jels Borgerforening vil på forhånd gerne takke alle for hjælp og sponsorater i forbindelse med arrangementet.

Du kan se Ingolf Andersens billeder fra sidste års arrangement her.



Kilde: Jels Borgerforening


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]