» Nyheder » Jels IF fylder 50 år
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 03
Luft: 10,8°
Vand: 11,3°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

18. maj 2015, kl. 08:52

Jels IF fylder 50 år

Den 18. juni i år er det præcis 50 år siden at Jels Idrætsforening så dagens lys. Foreningen opstod syv år efter at Jels Boldklub på generalforsamlingen i 1958, valgte at dreje nøglen om, da der ikke var nogle fodboldspillere tilbage.

Men i sommeren 1965 var der igen grundlag for seniorfodbolden i Jels. Dengang blev der spillet på fodboldbanen ved Hennekesdamvej, som sidenhen blev til en ridebane, og hvor der i dag er opført rækkehuse og krolfbane. Idrætsforeningens første formand var Grossist Harald Knudsen.

I starten var det kun fodbold, som Jels IF kunne tilbyde, men foreningen har løbende fået flere idrætsgrene ind under sine vinger. Den anden idrætsgren som foreningen kunne tilbyde var håndbold, som blev introduceret omkring 1970. Sidenhen er der kommet endnu flere idrætsgrene til, og i dag byder foreningen på hele syv idrætsgrene.

Jels IF markerer foreningens 50 års jubilæum med en reception på boldbanerne fredag den 29. maj, hvor det store telt, som skal bruges til Den Store Klassefest dagen efter, er stillet op. Det vil glæde bestyrelserne i Jels IF at se både tidligere og nuværende medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere til receptionen.

Der vil være mulighed for både at få stillet sulten og tørsten og de enkelte underafdelinger vil i løbet af aftenen præsentere, hvad de arbejder med i det daglige. Jels IF håber på at alle, store som små, vil få et par hyggelige timer sammen denne aften.

Receptionen starter kl. 17.00 og slutter ca. kl. 22.00. Der vil være mad i teltet fra ca. kl. 18.30 til kl. 20.00.

Hvis man påtænker at give foreningen en gave, så ønsker foreningen sig pengegaver. Pengegaverne vil ubeskåret gå til den multibane, som foreningens netop har igangsat arbejde med at få etableret. Pengegaver kan indsættes på bankkonto 9740 0001635697.

Jels IF
Jels IF's klubhus blev opført i starten af 70'erne. I baggrunden ses Søparken. Billedet er fra 1975 og venligst udlånt af Jels Lokalhistoriske Arkiv.

Kilde: Jels IF


Kommende aktiviteter

14/05: Besøg hos Ask...
14/05: OrienteringsmÃ...
15/05: Sogneudflugt

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

05/05: Temperaturmål...
29/12: Postnummer
05/03: Rundkørsel

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

28/04: Løbecykel
28/04: Kenwood køkke...
24/04: Billetter til...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]