» Nyheder » Faglig fordybelse hitter på Jels Skole
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 12
Luft: 4,1°
Vand: 6,7°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

24. juni 2015, kl. 13:32

Faglig fordybelse hitter på Jels Skole

Den meget omdiskuterede tilføjelse på de danske børns skoleskemaer som følge af reformen, faglig fordybelse, hitter i den grad på Jels Skole.

I medierne er faglig fordybelse til stadighed en udskældt størrelse, typisk fulgt af kommentarer om at de danske folkeskoler forsøger at tvinge børn til at deltage i faglig fordybelse omend det er rent faktisk et tilbud.

"Og faktisk et ganske godt et af slagsen hvis man får sat det rigtigt sammen", udtaler skoleleder på Jels Skole Jakob Ville.

"Vi arbejder, også på Jels Skole, fortsat med den helt rigtige sammensætning af faglig fordybelse, men vi er altid åbne for input og justerer fortsat, når vi kan se at det er til gavn for både elever og lærere", fortsætter han.

På forældremøder forud for den nye skoledag der ventede eleverne efter sommerferien, gjorde skoleledelsen det klart at faglig fordybelse var et tilbud man som forældre var i sin gode ret til at takke nej til, men at man fra skolen side håbede at man ville give det nye tiltag en fair chance.

"Og det må vi sige at forældre med børn på Jels Skole har gjort. Kun ganske få elever er ønsket fritaget fra tilbuddet en enkelt gang om ugen, for at kunne nå til andre aktiviteter udenfor byen", udtaler Jakob Ville, som videre forklarer at det for ham er vigtigt at faglig fordybelse ikke fravælges pga. manglende kvalitet i tilbuddet.

Der er ingen tvivl om at det har været noget af en omvæltning for både elever og lærere at overgå til den nye og længere skoledag. Både elever og lærere var, især i starten af skoleåret, meget trætte når de tog hjem fra skole, men det virker til gengæld som om at man nu for alvor er begyndt at høste resultaterne af faglig fordybelse. Vi har gennem skoleåret tilpasset de lærerteams der er tilknyttet faglig fordybelse, så vi så vidt muligt sikrer at der altid vil være de rette kompetencer til at hjælpe i alle de fag eleverne har på skemaet, således at ingen sidder med opgaver de ikke kan få hjælp til.

Skoleleder Jakob Ville ser med stor tilfredshed på de positive tilbagemeldinger, men forsikrer at hverken ledelse eller lærere nu læner sig tilbage og tænker at faglig fordybelse nu er landet det helt rigtige sted.

"Der er stadig plads til forbedringer, men i god dialog med både lærere og elever skal vi nok nå i mål", udtaler skoleleder Jakob Ville.

Elevrådet på Jels Skole har lavet en lille rundspørge mellem eleverne på skolen og de taler deres tydelige sprog:

Jeppe fra 1.B udtaler: Jeg synes det er sjovt, og jeg kan godt lide det, så kan jeg få lavet nogle af de lektier vi har for.

Laura, Søren, Lucas og Christian fra 4.B.: Det er skide godt når man har mange lektier for.

Mads fra 4.A.: Det er godt, fordi at man kan få lavet sine lektier heroppe. Men det kan også godt blive lidt kedeligt i længden.

Erik, Tobias og Thomas fra 8.A.: Lektiecafé er for det meste godt, men der skal være endnu flere lærere.

Laura, Søren, Lucas og Christian fra 4.B.
Laura, Søren, Lucas og Christian fra 4.B.

Kilde: Jels Skole


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]