» Nyheder » Multibane-projekt er nu sat på skinner
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 21
Luft: 10,9°
Vand: 8,7°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

27. maj 2016, kl. 11:41

Multibane-projekt er nu sat på skinner

Igennem vinteren og foråret har multibane-udvalget under Jels IF arbejdet med at få finansieringen af multibanen på plads. Dette arbejde har nu båret frugt, og der er således hentet 433.000 kr. fra fonde og udvalg.

DBU og Nordea-fonden har tilkendegivet at de har 300.000 kr. klar og Lokale og Anlægsfonden står klar med 100.000 kr. til projektet. Folkeoplysningsudvalget i Vejen Kommune står klar med 25.000 kr. og senest har DGI's lokalforeningspulje oplyst at de har 8.000 kr. klar til multibanen.

Den resterende finansiering står Jels IF for - dels via de penge, som blev doneret til Jels IF ved foreningens 50 års jubilæum sidste år, dels via de penge som Jels IF's sponsorudvalg har opsparet gennem de sidste fire år og sidst men ikke mindst, så bliver der også gjort et mindre indhug i foreningens egen opsparing.

Multibane-udvalget under Jels IF og firmaet UNO Koncept A/S har netop indgået en aftale omkring opførelsen af en multibane ved Jels Motel & Sportscenter, så inden længe til der være masser af aktivitet ved siden af minigolf-banen.

Multibanen bliver åben for alle byens borgere 24 timer i døgnet. Banen bliver på 18 x 28 m og derudover bliver der et område hvor der kan trænes fitness. Selve bunden bliver en gummibund, ca. 5 cm tyk. På sigt er det meningen at brugerne ved vintertid skal kunne skøjte på området. Via en dug i bunden, bliver banen overrislet med vand, hvorefter moder natur fryser det til is.

Desuden bliver det med en interaktiv boldvæg, hvor bl.a. skolen / børnehaven kan ligge programmer ind, som eleverne så skal bevæge sig frem og tilbage for at trykke på nogle knapper. Bevægelse samtidig med at f.eks. regnestykker skal løses på den sjove måde. Skal der være lidt hygge under opholdet ved banen, bliver der mulighed for at koble smartphone til anlægget og musikken strømmer ud af de indbyggede højtalere i banderne. Hele banen og fitness området bliver i aften timerne oplyst af 6 lysarmaturer.

"Det har været en forholdsvis kort, men intens proces, at få finansieringen og kontrakten med leverandøren på plads. Det hele er nu faldet på plads og mavefornemmelsen er rigtig god", udtaler Arne Jensen, formand for Jels IF.

Arbejde med etableringen begynder om kort tid og banen forventes klar til indvielse i starten af september.

Udvalget som har stået for arbejde med at få finansieringen på plads er Arne Jensen, Finn Bonde, Henning Mikkelsen, Lars Petersen, Brian Jensen og Jens-Erik Zerrahn.



Kilde: Jels IF


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]