» Nyheder » Ny restauratør på Royal Oak
Del side:
Få nyhederne på mail
Lørdag kl. 17
Luft: 6,4°
Vand: 4,4°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her
Afstemning

Er du involveret i frivilligt arbejde i Jels?


Ja

Nej

Nej, bor ikke i Jels




» Tidligere afstemninger

17. januar 2017, kl. 08:21

Ny restauratør på Royal Oak

Thomas Marxen, som er kendt fra flere restauranter på Fanø og det Sønderjyske, vil fremover være, at finde i de smukke lokaler på Royal Oak.

Den 43-årige kok, har frem til julen 2016 drevet Brundtland Golfrestaurant, blot 23 km. fra Royal Oak. Dette med stor succes for både center, gæster og klub.

Med mere end 20 års erfaring i kokke- og hotelbranchen, medbringer Thomas en enorm erfaring fra bl.a. jobbet som souschef i Tivoli og køkkenchef på flere større hoteller.

"Udover den store ekspertise fra tidligere arbejdsforhold, spiller Thomas en habil gang golf, hvilket vi ser som en kæmpe fordel", udtaler Golf Manager Martin Heiden Nielsen og fortsætter: "Med sin erfaring fra golfbranchen i Brundtland Golf Center, er vi sikre på, at Thomas kender til både den almene gæst- og golferens høje krav og forventninger. Vi ved, at Thomas har haft stor succes med både selskaber, kurser og mad ud-af-huset i Brundtland, hvilket gør os mere end trygge ved det kommende samarbejde".

Restauranten & Caféen på Golfvej i Jels er naturligvis åben for alle. Også selvom man ikke nødvendigvis er bidt af den populære sportsgren. Caféen er fællesområdet, som i det daglige tager imod både golfere, vandrere, sving-ind-gæster og nysgerrige sjæle, hvor restauranten vil blive drevet som a la carte, hvor der selvfølgelig også er mulighed for at holde privatfester, konferencer, kurser og lignende i de smukke lokaler, som har en fantastisk udsigt over golfbanen og Jels Nedersø.

Thomas understreger, at restauranten fremover vil blive drevet som en del af hele huset.

"Man kan sagtens henvende sig til kontoret, hvis man har spørgsmål angående et arrangement eller blot vil booke bord. Lige som det er tilfældet den anden vej rundt. Har gæsten spørgsmål vedrørende golfarrangementer og booking af starttider, løser jeg det, så godt jeg kan. Er jeg i tvivl om noget, skal jeg nok sørge for at skabe kontakten mellem kunden og golfadministrationen. Vi går meget op i, at vi er ét hus og det skal være så nemt for kunden, som det er muligt. Glade og tilfredse kunder er jo vores levebrød", fortæller Thomas.

Thomas har allerede nu sin daglige gang i lokalerne og glæder sig rigtig meget til at hilse på lokalbefolkningen, klubbens medlemmer, samt andet godtfolk og venner af huset. Så man er velkommen til at komme og hilse på.

Selskab- og a la carte menuer er allerede klar og kan findes på www.royaloak.dk i løbet af næste uge. Kan man ikke vente, er man mere end velkommen til at komme forbi og hente den helt store selskabsmappe. Man kan allerede fra nu, bestille store som små arrangementer i og ud af huset. Selvfølgelig også, hvis det "kun" drejer sig 10 x dagens middag.

Thomas Marxen er bosiddende i Jernvedlund, sammen med Katja og parrets 2 børn Robert (7 år) og Andreas (4 år). Thomas har desuden sønnen Jonas (16 år).

For yderlige oplysninger, er man velkommen til at kontakte Thomas Marxen på tlf. 23 70 59 14 eller restaurant@royaloak.dk.



Kilde: Royal Oak


Kommende aktiviteter

20/12: Banko
23/12: Gudstjeneste a...
29/12: Jels Genbrug

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

06/12: Musik salonen...
10/11: Postbutik/indl...
08/10: Jels idrætsfor...

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Gratis golf for unge - læs mere her
Seneste lopper

14/12: Sengerammer ka...
09/12: Farstrup Homec...
07/12: Autostol med i...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

14/12: Strikke-Cafe`
12/12: Er der en der...
20/11: Kreativ advent...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2018 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]