» Nyheder » Kursen er sat for Jels-vikingerne
Del side:
Få nyhederne på mail
Torsdag kl. 20
Luft: 6,6°
Vand: 5,3°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her
Afstemning

Er du involveret i frivilligt arbejde i Jels?


Ja

Nej

Nej, bor ikke i Jels




» Tidligere afstemninger

18. november 2019, kl. 08:29

Kursen er sat for Jels-vikingerne

Billetsalget til den 44. udgave af Jels Vikingespil åbner søndag den 1. december. Skønt der er et halvt år til at Jels-vikingerne atter drager på togt, så er forberedelserne til 2020-sæsonen allerede i fuld gang.

Forberedelserne til Krakes Kæmper, som er titlen på Jels Vikingespils 2020-forestilling, er for længst gået igang. Forestillingen skal igen i år instrueres af Louise Schouw, mens Thorsten Weitling debuterer som manuskriptforfatter i vikingespils sammenhæng. Jels Vikingespil er dog langtfra fremmed land for Thorsten, som har været med på scenen i mange år.

2020-forestillingen kommer til at handle om den danske konge, Rolf Krake, som tager sine kæmper, de største krigere i hans tjeneste, med til Sverige for at bekæmpe den norske konge. Men hjemme i Danmark venter der Rolf Krake en overraskelse når han vender hjem efter togtet til Sverige.

Ny bestyrelse har kurs mod fremtidige togter
På den netop overståede generalforsamling, satte hele bestyrelsen deres kandidatur til rådighed, hvilket var helt i overensstemmelse med aftalen fra den ekstraordinære generalforsamling i august. Dermed kunne medlemmerne vælge den bestyrelse som de ønskede skulle sætte kursen mod fremtidige vikingetogter.

Den nye bestyrelse består nu af Janus Harloff Lynggaard (formand), Rasmus Kissow Holm (næstformand), Manja Ploug (regnskabsfører), Carsten Weitling (sekretær), Anette Fogh, Henrik Paasch og Leo Møller.

På generalforsamlingen kunne Jels Vikingespil i øvrigt fremvise et regnskab med et overskud på hele 378.938 kr., og en formue på den gode side af 3,2 millioner kr.

Billetsalg starter snart
Fra den 1. december kan du sikre dig billet til sommerens vikingetogt på den smukke friluftsscene i Jels eller glæde andre med billetter eller gavekort under juletræet. Billetsalget foregår på jelsvikingespil.dk.

Jels Vikingespil har premiere på forestillingen, Krakes Kæmper, fredag den 3. juli. Forestillingen opføres hver aften til og med den 19. juli (søndag den 5. juli spilles der kun kl. 16, og søndag den 12. juli er der ingen forestilling).

Foto: Frank Cilius/Jels Vikingespil
Foto: Frank Cilius/Jels Vikingespil

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

05/12: Adventsfest
07/12: Jels Genbrug
09/12: Pensionist Jul...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

26/11: Bartender søges.
06/11: Iværksætternet...
23/09: Har du set min...

» Flere debatter
Besøg Jels Bilers website her
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

22/11: Kjole
14/11: Montbresia og...
14/11: Montbresia og...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

27/11: JULESOKKER i S...
24/11: Den lille Salon
20/10: fisketur

» Flere opslag
Copyright © 2002-2019 Pro-Plan Interaktiv A/S. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt jels.dk | Copyright & rettigheder ]