» Lokale aktiviteter » Sommerkoncert
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 13
Luft: 15,8°
Vand: 13,0°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

Sommerkoncert

Dato:

18/06-2024

Tidspunkt:
18:30 - 19:30
Beskrivelse:

Den første af sommerens koncerter afholdes den 18. juni 2024, kl. 19:00 i Jels Kirke, hvor vi får besøg af Budbringerens Fodtrin, som er et anderledes koncertprojekt, hvor klassiske salmer fortolkes af en skuespiller og en singer/songwriter. Det er et bud på, hvordan man blander skuespil og musik og derved åbner de smukke gamle salmetekster på en ny og vedkommende måde.
I hver salme er der et “jeg”, som har noget på hjerte og har noget, som hun vil tale med Gud om. Vi møder fx en ung pige til høstgilde, hvor hun venter på sin hjertens kær. Vi møder en kvinde, som har fået en besked om, at hun har terminal kræft. Vi møder en kvinde, som er vred på Gud over, at verden er så uretfærdig, og at der sker så mange meningsløse ting. På den måde bliver salmerne til relaterbare små historier, hvor musikken er enkel og tilgængelig, men smuk og fuld af eftertanke.
Der er ikke nogen scenografi, men musikken og små sceniske greb sætter scenen for hvert nummer.
Koncerten handler om tro og tvivl, håb og håbløshed og frem for alt om menneskelighed. Hvad stiller mennesker op, når livet rammer og slår os ud? Kan vi stadig bruge de gamle salmer?
Medvirkende:
Ulla Vejby er skuespiller og kendt for sin rolle som stuepigen Edith i tv-serien Badehotellet og diverse andre tv-serier (Sygeplejeskolen, Tinka og kongespillet m.m.), film og teater. Hun har gennem mange år gået hånd i hånd med jazzen og har sunget i flere musicals og teaterkoncerter. I foråret 2022 havde hun en af hovedrollerne i musicalen Oh Happy Day på Folketeatret.
Jesper Braae Madsen er en guitarist og sanger, som særligt har udforsket singer/songwriter traditionen, og som tilføjer projektet en lyd af amerikansk folk/country samt nordisk indie musik. Med hans soloprojekt Echo Me har han udgivet 3 fuldlængde albums og spillet flere hundrede koncerter i USA og store dele af Europa. Jesper har studeret på MGK i Kolding samt musikkonservatoriet i Odense.
Dørene åbnes, kl. 18:30 og der er fri entrè

Sted:

Jels Kirke

Arrangør:

Jels Menighedsråd



Kommende aktiviteter

16/06: Åbent hus i J...
18/06: Sommerkoncert
19/06: Istur

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

05/05: Temperaturmål...
29/12: Postnummer
05/03: Rundkørsel

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

13/06: 24” dren...
12/05: fliser
28/04: Løbecykel

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

03/06: KENDER JEG
19/04: Havemand

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]