» Nyheder » Vikingerne trodsede pinsevejret og skød sæsonen igang
Del side:
Få nyhederne på mail
Fredag kl. 20
Luft: 11,8°
Vand: 9,1°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

25. maj 2021, kl. 13:25

Vikingerne trodsede pinsevejret og skød sæsonen igang

I pinsen startede prøverne for alvor for Jels-vikingerne, hvor de rollehavende fik selskab af statisterne på den smukke friluftsscene.

Selvom der ofte er guder med i Jels Vikingespils forestillinger, så var der problemer med forbindelsen til vejrguderne ved den netop overståede Alledag - dagen hvor alle vikinger, nye som gamle, mødes og officielt går i gang med prøverne på den skønne friluftsscene.

"Selvom det har regnet hele dagen, så har humøret været helt i top. Man kan virkelig mærke hvordan alle vores fantastiske frivillige, både dem på scenen og dem bag scenen, har manglet at lave vikingespil", fortalte Janus Harloff Lynggaard, da prøverne på friluftsscenen var slut ud på eftermiddagen og fortsatte:

"Selvom der var mange på scenen, så er der - som altid - plads til flere, så tøv ikke med at melde dig, hvis du går med en drøm om at være skuespiller. Der er også stadig plads til både mænd og kvinder der kunne tænke sig at fægte - her skal man bare være minimum 14 år og oplæringen står vores fægteinstruktør David Owe for".

Også rundt om scenen kan vikingerne sagtens bruge flere hænder. Så går du rundt med en lysmand, lurspiller eller måske issælger i maven, så tøv ikke med at melde dig. Kom forbi friluftsscenen, f.eks. i løbet af weekenderne, hvor der typisk øves fra kl. 10-16. Der er altid nogen at tage fat i, så kom endelig, der er plads til alle.

Årets forestillingen hedder "Krakes Kæmper" og den spiller fra den 3. juli til og med den 18. juli med undtagelse af søndag den 11. juli, hvor vikingerne holder en velfortjent fridag. Søndag den 4. juli er en eftermiddagsforestilling med start kl. 16.00, mens der startes alle andre dage kl. 20.00.

Grundet corona-restriktionerne, så lukkes der kun 500 publikummer ind pr. forestilling. Billetsalget er allerede i fuld gang og nogle af forestillingerne er allerede godt besat, så Jels Vikingespil opfordrer til at købe billetter i god tid. Billetter kan købes online på jelsvikingespil.dk.

Trods regnvejr, så blev der øvet på den smukke friluftsscene ved Jels Nedersø. Foto: Jels Vikingespil.
Trods regnvejr, så blev der øvet på den smukke friluftsscene ved Jels Nedersø. Foto: Jels Vikingespil.

Kilde: Jels Vikingespil


Kommende aktiviteter

26/04: Jels Genbrug
27/04: Tennissportens...
29/04: Sjov Motion SÃ...

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg PN Maskiners website her
Seneste lopper

24/04: Billetter til...
04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]