» Nyheder » Jels Varme skubber tidsfristen for tilmelding med rabat
Del side:
Få nyhederne på mail
Mandag kl. 22
Luft: 5,0°
Vand: 3,5°
Læs mere om Jels IF her
Læs om Jels Lokalråds planer for Jels her

21. marts 2024, kl. 20:17

Jels Varme skubber tidsfristen for tilmelding med rabat

Fristen for at få tilslutning til fjernvarme i Jels til rabatprisen på 25.000 kroner skubbes til søndag den 14. april 2024. Derved bliver det muligt at holde et informationsmøde efter den årlige generalforsamling tirsdag den 9. april kl. 19.00.

I begyndelsen af marts måned 2024 udsendte & Green Project på vegne af Jels Varme en mail til alle, der tidligere har vist interesse for fjernvarme i Jels. I den var der link til både vigtige dokumenter og til den bindende tilmelding, der foregår online.

Et af de dokumenter der blev linket til, var det nye prisblad. Prisbladet ligger tilgængeligt på jelsvarme.dk og findes under punktet; økonomi. Her kan borgerne i Jels se, at både den faste kvadratmeterpris og prisen på varmeforbruget er sat ned, i forhold til de priser Jels Varme meldte ud i sommeren 2023.

Det var også i begyndelsen af marts at Vejen Kommunes byråd godkendte Jels Varmes nye projektforslag. Denne godkendelse er alle husejere i Jels blevet orienteret om via e-boks.

I løbet af marts måned har både private, boligforeninger og virksomheder underskrevet den bindende tilmelding digital. Og enkelte har fået besøg af et bestyrelsesmedlem, så aftalen kunne underskrives på papir. Mange har også stillet spørgsmål til fjernvarmeprojektet, og nogle har foreslået at fristen blev skubbet til efter den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen har besluttet at fristen skubbes til søndag den 14. april, og at der efter generalforsamlingen vi være informationsmøde om fjernvarmeprojektet.

Hvis der er spørgsmål til fjernvarmen i Jels, er man altid velkommen til at skrive til varme@jels.dk.



Kilde: Jels Varme


Kommende aktiviteter

22/04: BANKO
23/04: Sjov Motion Vo...
26/04: Jels Genbrug

» Flere aktiviteter
Seneste debatter

17/03: Temperaturmål...
15/11: vi mangler kiwi
29/12: Postnummer

» Flere debatter
Besøg Tandlægerne i Jels´ website her
Seneste lopper

04/04: Fitnes trampol...
24/03: BRIO togbane
26/02: Pallerammer s...

» Flere lopper
Jels - Nyheder, billeder og debat på Facebook
Seneste opslag

19/04: Havemand
26/02: Havemand
07/02: 1,sals lejligh...

» Flere opslag
Copyright © 2002-2024 Jels.dk - CVR 43 82 26 75. Alle rettigheder forbeholdes.
[ Kontakt Jels.dk | Copyright & rettigheder ]