|
31. marts 2024, kl. 18:23
Mølleforening indkalder til generalforsamling
"Foreningen til bevarelse af Jels mølle", som i daglig tale blot bliver kaldt Jels Mølleforening indkalder til den årlige generalforsamling. I år finder generalforsamlingen sted onsdag den 17. april kl. 18.00 på Jels Mølle.
Dagsorden en ser sådan ud:
- Beretning fra bestyrelse
- Aflæggelse af regnskab
- Fastsættelse af kontingent for det kommende år
- Afstemning om vedtægtsændringer
- Valg af bestyrelse og revisorer
- Eventuelt
Bestyrelsen i foreningen foreslår følgende ændringer af foreningens vedtægter:
§ 7 stk. 1 ændres til:
Foreningens ledelse varetages af generalforsamlingen og af bestyrelsen. Den højeste myndighed er generalforsamlingen og en sådan afholdes hvert år efter bekendtgørelse på jelsmolle.dk, på sociale medier, via e-mail og på opslag hos lokale butikker og med mindst 8 dages varsel.
Motivationen for ændringen:
Ugeblade bliver færre og læses af færre. Bestyrelsen mener, at de kommer bredere ud med indkaldelsen på en foreslåede måde.
§ 11 stk. 2 ændres til:
Regnskabsåret går fra 01/01 til 31/12. Regnskabet skal forelægges hvert års generalforsamling i revideret stand. Næstkommende regnskab er fra 1/4-2024 til 31/12-2025.
Motivationen for ændringen:
Mange medlemmer tror allerede foreningens regnskabsåret er kalenderåret, og betaler kontingent først på året. Kontingent betalt før 1/4 giver ikke stemmeret på generalforsamlingen, og det er uhensigtsmæssigt.
Foto: Jels Mølleforening
Kilde: Jels Mølleforening
|
|